Tanker styrer din fysik, du bliver hvad du tænker!

af | sep 9, 2017 | 0 Kommentarer

Tanker styrer din fysik, du bliver hvad du tænker

 

Har du lagt mærke til hvordan du bevæger dig når du er glad i forhold til når du er nedtrykt?

Helt naturligt følger vores kropsholdning, vores humør og sindstilstand. Vores krop og ansigt, ja endog vores celler og organer, er påvirket af hvad vi tænker på.

Vi bliver det menneske som vores tanker gør os til. Vi bliver hvad vi tænker på mest. Tanker styrer vores fysik.

Stop lige, er det ikke vores gener og DNA der bestemmer hvem vi er?

Nej, det er ikke, som vi har gået og troet i lang tid. Det er ikke vores gener og dna der styrer vores biologi.

Ifølge den kendte celleforsker Bruce Lipton, lytter dine celler til de beskeder som din hjerne giver.

Dna bliver styret af signaler uden for cellen, det vil sige det indre miljø, vi selv skaber blandt andet gennem de energimæssige budskaber, der udgår fra vores positive og negative tanker.

Når du tænker på farer, reagerer cellerne som om du virkelig var i fare. Du kan mærke det i din krop, du kan få det virkelig dårligt af at forestille dig negative situationer. Dine celler opfører sig som om faren var virkelig, de vurderer ikke noget, men reagerer på den kemi tankerne skaber.

På samme måde med glade tanker og forestillinger. Når du tænker glade tanker kan cellerne lave det vidunderlige arbejde de har med at nære os og holde os sunde.

Dette gælder også for gamle oplevelser som har lagret sig i din krop. Dine traumer og shok afgiver, i perioder, kemi som får cellerne til at reagere med dårlige følelser. Dine følelser er et udtryk for den kemi som er til stede på det givne tispunkt. Følelser er altså styret af kemi som igen er styret af dine tanker.

Dette betyder at du er designer af die følelser, dine muligheder og dit liv. Hvis du gerne vil ændre dine følelser og dit liv, har du mulighed for at ændre dine tanker. Så kan du blive lige hvad du vil 🙂 også rigtig glad og lykkelig.

Fantastisk!

Tænk nyt og du bliver ny!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *