I dag lider vi af stress, klimastress, stresrelaterede sygdomme, depression og angst. Sygemelding på grund af stress hører til vores dagligdag.

Stress behøver ikke at være din lidelse. Du kan beskytte dig selv, jeg fortæller hvordan om lidt.

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Et kort overblik over stresstilstanden i Danmark viser kun toppen af isbjerget.

250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress

Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress

Læs mere her:

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/

Fler og fler føler sig nu stressede af tanker om vores fælles problemer i verden. Men hvorfor blive stresset? Stress ændrer jo ikke på problemet?

Den stress jeg taler om, er den der kommer af

  1. Andres energier og
  2. Vores egne stresgenererende tanker som: Hvad nu hvis klimaet ikke retter sig? Hvad nu hvis jeg ophober plastik. Hvad nu hvis der ikk er penge nok? Hvad nu hvis min familie ikke får det de skal bruge? Hvad nu hvis jeg ikke får succes? Hvad nu hvis . . . . .

Vi må erkende at stress er noget af det nemmeste at blive smittet med fordi det er så almindeligt. Den adfærd andre har smitter os, hvis vi ikke er opmærksomme. Og vores egne tanker har det med at rase af sted, uden at vi nogensinde svarer på de spørgsmål vi stiller os selv.

Men vi kan sige stop! Vi kan bryde med ubevidstheden og blive opmærksomme på vores egne tanker, følelser og reaktioner. Vi kan træffe nye og bedre valg for os selv og vores familie. Vi kan blive mere immune! Hvordan?

Du kan bruge denne sætning som et mantra:   


Når vi nu ikke er robotter med programerede reaktioner, hvorfor bliver vi så alligevel hurtigt stressede?

Det er almindeligt kendt at stress ikke er sundt for vores krop ja endda dødelig, når den fungerer i os som en daglig tilstand. Udover det, så føler vi os jo ikke glade.

Hvorfor stresser vi så?

1. Fordi vi ser andre være det, kopierer og tror det er den rigtige at have det på.

2. Fordi vi er levende organismer der udsender vibrationer som opfanges af andre.

3. Fordi vi ser forskellige situationer som farefulde for os. Vi tænker ubevidst at vi skal løbe fra problemet, derfor kommer adrenalinet. Vidste du det?

Måske har du også nogen af de nedenstående holdninger:

  • Stress hjælper mig
  • Stress gør mig hurtigere
  • Stress er bedre end ro og overblik
  • Stress giver mig gode ideer
  • Stress giver mig mere energi
  • Stress får mig ud af problemet

Det er sandt at ekstra adrenalin giver mulighed for at kroppen kan blive hurtigere, men det udmatter hjernen hvis ikke fysikken kommer i brug. Og der er bedre måder at få energi, overblik, gode ideer og komme ud af problemer på.

Vi er ikke ofre af vores liv men af vores holdninger.

Livet igennem har vi formet holdninger omkring os selv og verden. Vi har holdninger til næsten alt og vi gentager vores holdninger i vores hoveder dagligt. Mange af disse holdninger er ikke engang vores egne, men nogle vi har overtaget fra det miljø vi er vokset op i.

Vi har holdninger som får os til at tro at vi ikke kan være lykkelige og glade uden først at have “det hele”. Dette er er selvfølgelig individuelt konkluderet, og ud fra det miljø vi kommer fra. Men en almindelige tankegang er:

“Jeg kan ikke være glad og tilfreds uden “Villa, vovse og Volvo”.

Selvom denne remse er gammel er det nok stadigvæk dette livssyn der er årsagen til mange af de stresformer vi oplever.

At klimaet i hele verden ændrer sig og at krig kan komme til at berøre os alle, er endnu en mega stresser for mange, især den yngre generation, for hvor er rollemodellen som de kan efterlige, som vil bringe glæde og tryghed til dem i fremtiden? Hvilken holdning kan de antage som vil give fred i deres sind?

Den måde vi går til arbejdet på, den måde vi er forældre på, den måde vi er venner på, ja hele måden vi er verdensborgere på, bygger på holdninger. Nogle af disse holdninger befordrer stress.

Problemet med stress ligger i vores holdninger og værdier. Når vi opdager de holdninger der fører til vores stress, kan vi ændre dem til andre holdninger som giver mål, retning og handling og tilfredshed i stedet for stress.

For at komme ud af stress skal der skal en ny bevidsthed og nogle nye spørgsmål til. Vi må tage styringen fra en anden vinkel.

Immunitet mod stress, starter med accept.

Hvis du gerne vil blive immun overfor stress, må du først tillade at det findes.

Det kan være udfordrende at være vidne til en person der stresser og måske udviser resignation, vrede, og surhed. Du vil sikkert gerne have at det stopper.

Du kan hjælpe ved bare at lade det ske foran dig, som i en film. Erkend at stress er almindeligt i dag, og giv dig selv og andre tilladelse til at være det, men se og erkend at det er stress. (Hvis du forsøger at stoppe det, bliver du med det samme stresset.)

Næste gang du er vidne til stress, så opfør dig som du gør i en biograf; lad filmen rulle, uden at dømme det der sker som godt eller dårligt, uden at forsøge på at forhindre det, bare lad det køre.

Din accept vil give en ændret energi i og omkring dig og måske smitte over i den energi, andre stressede er i. Du bidrager ikke til mer stress. Du føler dig mere glad og du viser andre en anden måde at være til på, som måske inspirerer dem til mindre stress i deres liv.

Og der er mere du kan gøre.

Vælg holdninger der booster dit immunforsvar

Hvilken holdning vil kunne give dig glæde nu og i fremtiden?

Hvilke af de holdninger og værdier du har i dag, giver dig stress, sygdom og manglende glæde?

Hvilke holdninger vil give dig tillid, ro og øget produktivitet?

Det er muligt at beslutte hvilke værdier du vil sætte højt i dit liv og hvilke holdninger du derfor må give køb på. Du kan med fordel bruge kognitiv dialog, tankefeltterapi til formålet. 

Du kan beslutte dig til at glæde og lykke skal være det vigtigste i dit liv.

Der er ingen som kan forhindre dig i at være glad, det er kun dine egne regler for hvornår du må være glad, som kan forhindre dig. Alle har evnen. Et glad sind tillader kroppens celler at gøre deres job og højner immunforsvaret.

Hvis du beslutter at være glad fra nu af, kan du nemmere navigere i verden af forskellige holdninger og træffe bevidste valg som kan holde dig fra stress og angst.

Når du beslutter at du vil være glad, uanset hvad dine omgivelser vil have dig til at være, og uanset situationen, vil du finde de argumenter og redskaber som styrker din evne til at kunne være glad.

Det synes at være en hemmelighed i vores tid, at glæde ikke er noget vi skal opnå.

Den glade tilstand er vi normalt født med, men vi tænker os ud af den.

Derfor ligger vejen tilbage til vores glæde og lykke i en aflæring af de holdninger og værdier vi har antaget, som giver os elendighed.

Vi kan godt planlægge vores liv og arbejde på “en god sag” uden at være kede af det eller stressede. Vi kan føle os inspirerede uden stressen og vi kan få masser af energi ved at arbejde med opgaver vi elsker.   

Vi kan have et godt liv, ved at være tilfredse, taknemmelige, gavmilde, hjælpsomme og lade det være kilder til glæde i sig selv.

Glædebringende immunboosterspørgsmål:

Hvordan lidt kan jeg være tilfreds med?

Hvad kan jeg være taknemmelig for?

Hvor kan jeg vise gavmildhed?

Hvem kan jeg opmuntre i dag?

Jeg hører gerne din mening og erfaring med stress 🙂

Hvilken holdning har du måske ændret, for at slippe din stress?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *