– så skyldes det måske et psykisk tema i din skjoldbruskkirtel.
Har du et liv med mange uafsluttede problemstillinger?
Får du ikke gjort op med dine følelser?
Lytter du ikke til dine basale behov?
Føler du dig bundet eller fastlåst?
Vil du gerne gøre noget bestemt, men du kan ikke?
Føler du dig hjælpeløs i en bestemt situation?
Alle de nævnte tilstande kan være i spil med din skjoldbruskkirtel.
Din skjoldbruskkirtel står for dit stofskifte, som sørger for at påvirke alle cellerne i din krop, og den har stor betydning for dit helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding, kropsvægt og energi.
Her kan du få klarhed over, hvordan din psyke og dine tilgange til livet hænger sammen med en afbalanceret og velfungerende skjoldbruskkirtel, samt hvordan du kan passe godt på den
- Højt stofskifte
Når du stresser i nogen tid med nogle af de ovenfor nævnte følelser og ikke giver dig selv opmærksomhed på de mest basale områder, vil du nok få problemer med dit stofskifte. Derfor er det vigtigt, at du får afsluttet og færdiggjort de løse ender.
Hvis du oplever udfordringer i dit liv, som giver dig følelsen af, at du ikke har magten eller overskuddet til at løse dem, vil din skjoldbruskkirtel udsondre mere tyroksin og dermed øge dit stofskifte. Når din situation bliver forløst, eller dit syn på situationen forbedres, vil dit stofskifte igen blive normalt.
Hvis du har gentagne situationer i livet, hvor du føler dig magtesløs eller hjælpeløs, kan der være tale om dybereliggende, ubevidste traumer, der trigger dig ind i følelsen. Det vil sige, at din krop holder på et ubehag, som så popper op i nogle uventede situationer. Når dette sker, har du derfor en forvrænget følelsesmæssig oplevelse af situationen, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Din skjoldbruskkirtel reagerer ikke på virkeligheden, men på den opfattede virkelighed.
Dette sker selvfølgelig i et samarbejde med hele mennesket, hele dig, og altså ikke kun i din skjoldbruskkirtel. Først bliver du bevidst om en situation, så kalder du den noget, god eller dårlig. Afhængigt af om du tror det er godt for dig eller dårlig for dig (farligt), får hele kroppen dermed besked på, hvilken tilstand der er brug for, selvom det ikke er i overensstemmelse med virkeligheden på det givne tidspunkt.
Når vi er i konflikt med det, vi gerne vil og føler os bundne, stiger stofskiftet.
- Lavt stofskifte
Opgivelsen
Hvis ikke det lykkes for os at få styr på vores problem, hvis vi har kæmpet længe uden at få det resultat vi ønsker os, kan vi føle os fristet til at opgive det hele. Måske får vi følelsen af at være magtesløse og hjælpeløse – eller følelsen af, at man ikke kan få lov til at gøre det, man gerne vil. Og det kan få os til helt at miste lysten og at opgive.
Hvis du har det med at udskyde ting, og synes hele livet er hårdt, mangler du givetvis energi og måske stammer det fra et lavt stofskifte.
Denne mangel på energi hænger sammen med dit livssyn og dine traumer, så hvis du har en opgivende holdning til dig selv – og måske til hele livet – vil din krop ikke producere de signalstoffer og hormoner, der er brug for til at sætte dig i sving og give dig den nødvendige energi.
Når vi giver op, begynder vi at undertrykke vores følelser, bliver indadvendte, distancerede og efterhånden vil hormonsystemet ikke længere stimuleres af opmuntring fra hjernen. Det kan gå hen og blive en ond cirkel.
- Den gode nyhed
Om du er ung eller gammel, så kan du igen få balance i din skjoldbruskkirtel og dermed få din energi tilbage.
Hvis du mener, du har problemer med din skjoldbruskkirtel, skal du passe på, at det ikke bliver kronisk.
Hjælpen ligger i et skift i din tilgang og dine holdninger til de problemer, du møder. Du skal lytte til dine basale behov for søvn, mad, bolig og indtægt. Du skal begynde at afslutte og få fred med dine udfordringer, lige dér hvor du kan få øje på dem nu.
Bliv en afslutter. Gør noget ved det NU.
Når du begynder dit afslutningsarbejde, vil du mærke energien komme tilbage.
Du kan med fordel få talt dine udfordringer igennem og få hjælp til at opdage, hvor og hvordan du kan blive bedre til at leve i harmoni og balance.
Du kan få forløst de traumer, både kendte og ukendte, der trigger dig ind i en ubalance med dårligt helbred til følge.
Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig fri af dine problemer, du behøver ikke at famle dig frem til et bedre helbred alene.